Mottaker: | GOTTLOB BERNER |
Datering: | 8. mai 1874 |
Sted: | DRESDEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Konvolutt
Til
herr justitsråd Berner,
intendant ved det kgl: theater og kapel
i København.
Faksimile |
Som svar på herr justitsrådens meget ærede skrivelse, hvilken jeg igår havde den glæde at modtage, skynder jeg mig at meddele at jeg med tak indgår på det mig gjorte forslag at lade mit skuespil «Hærmændene på Helgeland» på de opstillede vilkår komme til opførelse på det kongelige theater
.
I Kristiania har stykket altid fyldt en hel aften; men mellemakts-pauserne har været meget lange. Kan disse i København indskrænkes således at man derved muliggør opførelsen af et mindre arbejde sammen med mit, så vilde jo dette sidstes anvendelighed for det kgl: theater blive så meget større, – en omstændighed hvorover jeg i særlig grad skulde glæde mig.
Stykkets stof har medført, at jeg har måttet i dialogen benytte adskillige i Danmark forældede ord og vendinger. I den danske literatur har disse vistnok fået hævd derved at de, forinden af mig, samtlige har været benyttede af professor N: M: Petersen i hans oversættelse af
de islandske familje-sagaer. Jeg er imidlertid ikke blind for den kendsgerning, at scenen i ringere grad end den trykte literatur tåler det fremmedartede eller uvante. Skulde derfor enkelte forandringer eller omskrivninger findes ønskelige, så overlader jeg med tryghed sådant til det kgl. theaters vedkommende.
Faksimile |
Idet jeg gentagende frembærer min tak for herr justitsrådens for mig så smigrende tilbud, anbefaler jeg mig i Deres fremtidige velvillige erindring og tegner mig
med særdeles højagtelse Deres ærbødige
Henrik Ibsen.